Feber hos børn er et af de symptomer, der bekymrer forældre mest, og samtidig et af de mest almindelige. Feber er ikke en sygdom i sig selv, men kroppens reaktion på en infektion, og den er en del af det, immunforsvaret bruger til at bekæmpe virus og bakterier. Det afgørende er derfor sjældent, hvor højt tallet på termometeret står, men hvordan barnet i øvrigt har det.
Hvornår er det feber?
Feber defineres som en temperatur på 38,0 grader eller derover målt i endetarmen, som er den mest pålidelige metode hos små børn. Måling i øret kan være upræcis hos de mindste, blandt andet på grund af snævre øregange og ørevoks, og pandetermometre er praktiske, men mindre nøjagtige. Temperaturen svinger naturligt i løbet af døgnet og er typisk lavest om morgenen og højest sidst på eftermiddagen.
Se på barnet, ikke kun på tallet
Et barn med 39,5 grader, der drikker, reagerer på kontakt og leger mellem feberperioderne, er som regel mindre bekymrende end et barn med 38,5 grader, der er sløvt, utrøsteligt og ikke vil drikke. Vurder derfor altid tre ting: væskeindtag, vejrtrækning og kontakt.
- Væske: drikker barnet, og kommer der stadig våde bleer eller almindelig vandladning?
- Vejrtrækning: er den hurtig, anstrengt, med indtrækninger under ribbenene eller med næseborsspil?
- Kontakt: kan barnet vækkes, smiler det, reagerer det på dig som normalt?
Hvad kan du gøre derhjemme?
Sørg først og fremmest for væske i små, hyppige mængder, da væsketabet stiger med temperaturen. Klæd barnet let på og undgå at pakke det ind, fordi varmen skal kunne slippe ud, og lad det hvile i det tempo, det selv lægger op til. Feber i sig selv skal ikke nødvendigvis behandles, men febernedsættende medicin kan gives, hvis barnet har det dårligt, har ondt eller ikke kan sove, og dosis skal beregnes efter barnets vægt og ikke efter alder alene.
Kolde bade, afvaskning med koldt vand og sprit på huden frarådes, da det kan give kulderystelser, som får kropstemperaturen til at stige yderligere.
Feberkramper
Feberkramper rammer omkring tre til fire procent af børn mellem seks måneder og fem år og ser dramatiske ud, men er langt de fleste gange ufarlige. Læg barnet på siden, fjern hårde genstande, hold øje med uret og undgå at putte noget i munden. Varer krampen mere end fem minutter, eller er det første gang, skal der ringes 112 eller til lægevagten.
Kontakt læge samme dag ved
- Barn under tre måneder med feber, uanset hvor upåvirket det virker
- Feber i mere end tre døgn uden bedring
- Feber der forsvinder og vender tilbage efter et par gode dage
- Barnet vil ikke drikke, eller der er tegn på væskemangel med tørre slimhinder og få våde bleer
- Kraftig hovedpine, nakkestivhed eller lysskyhed
- Udslæt med små røde eller blålige pletter, der ikke forsvinder, når du trykker et glas mod huden
- Vejrtrækningsbesvær, sløvhed eller barnet er svært at vække
- Vedvarende opkastninger eller mavesmerter
Det sidste punkt om udslæt, der ikke lader sig trykke væk, er særligt vigtigt, fordi det kan være tegn på en alvorlig infektion, som kræver behandling med det samme. Ring i den situation 112.
Denne artikel er alment oplysende og erstatter ikke en lægefaglig vurdering. Er du i tvivl, så kontakt lægevagten.