Myggestik er for de fleste en irriterende, men harmløs del af en rejse. I tropiske og subtropiske områder er myggen derimod den vigtigste smittebærer af sygdomme som malaria, denguefeber, zika og chikungunya, og derfor er beskyttelse mod stik en af de mest effektive forebyggende indsatser, du kan gøre på en rejse. Det gælder også, når du tager forebyggende medicin, fordi ingen medicin beskytter fuldstændigt.
Myggene stikker på forskellige tidspunkter
Malariamyggen af slægten Anopheles stikker fra skumring til daggry, og det er derfor beskyttelse om aftenen og natten er afgørende i malariaområder. Myggen Aedes, som overfører denguefeber, zika og chikungunya, stikker derimod om dagen med størst aktivitet i timerne efter solopgang og før solnedgang. I områder med begge typer skal du altså beskytte dig døgnet rundt.
Sådan beskytter du dig mod stik
- Brug myggemiddel med DEET i en koncentration på 20 til 50 procent på al ubedækket hud
- Genpåfør efter badning, kraftig sved og efter det antal timer, produktet angiver
- Bær lange ærmer og lange bukser i lyse farver ved skumring
- Sov under et imprægneret myggenet, hvis vinduerne ikke har intakte insektnet eller der ikke er aircondition
- Imprægner tøj og net med permethrin ved længere ophold i landdistrikter
- Påfør solcreme først og myggemiddel derefter, da den omvendte rækkefølge nedsætter virkningen af myggemidlet
Til børn tilpasses koncentrationen af DEET efter alder, og til de mindste anvendes myggenet over klapvogn og seng frem for kraftige midler på huden. Gravide bør drøfte valget af middel med en læge inden afrejsen.
Malariaprofylakse: medicin som supplement
I områder med malaria suppleres stikbeskyttelsen med forebyggende medicin, og valget afhænger af rejsemålet, af rejsens længde, af din øvrige medicin og af eventuelle kroniske sygdomme. Fælles for midlerne er, at de skal tages regelmæssigt, at nogle skal påbegyndes en til to uger før afrejsen, og at behandlingen skal fortsættes i en periode efter hjemkomsten, fordi parasitten kan have en inkubationstid.
Netop den efterfølgende periode er den, flest springer over, og det er samtidig den, der giver risiko for at udvikle sygdommen efter hjemkomsten. Følg derfor lægens anvisning helt til ende, også når du for længst er hjemme og rask.
Hvad gør du ved et stik?
Almindelige stik giver kløe og hævelse, som svinder i løbet af nogle dage. Kold kompres og et kløestillende middel lindrer, og det vigtigste er at undgå at kradse, da kradsning kan give en bakteriel infektion i huden. Tiltagende rødme, varme, pus og feber efter et stik tyder på infektion og skal ses af en læge.
Feber efter en rejse skal altid tages alvorligt
Får du feber under rejsen eller inden for tre måneder efter hjemkomsten fra et malariaområde, skal du søge læge samme dag og oplyse, hvor du har været. Malaria kan udvikle sig hurtigt og livstruende, og symptomerne ligner i begyndelsen en almindelig influenza med feber, kulderystelser, hovedpine og muskelsmerter. Det samme gælder ved udslæt, ledsmerter og svær hovedpine, som kan pege mod denguefeber eller chikungunya.
Denne artikel er alment oplysende. Valg af malariaprofylakse skal altid træffes af en læge.