Når ryggen, nakken eller et led gør ondt, står mange med det samme spørgsmål: skal jeg gå til kiropraktor eller til fysioterapeut? De to faggrupper arbejder med den samme del af kroppen, de har begge en autoriseret sundhedsfaglig uddannelse, og i praksis overlapper deres arbejde en hel del. Forskellen ligger først og fremmest i, hvor tyngdepunktet i behandlingen ligger.
Hvad laver en kiropraktor?
Kiropraktoren har en femårig universitetsuddannelse og er autoriseret sundhedsperson med ret til at stille diagnoser, henvise til billeddiagnostik og tolke røntgenbilleder. Tyngdepunktet i behandlingen er manuel behandling af leddene, herunder den karakteristiske manipulation, hvor et led bevæges hurtigt og kortvarigt ud over sit normale bevægeområde, ofte ledsaget af en knæklyd. Lyden er ufarlig og skyldes en trykudligning i ledvæsken, ikke at noget sættes på plads.
Hvad laver en fysioterapeut?
Fysioterapeuten er uddannet på professionsbachelorniveau og arbejder med kroppens funktion og bevægelse i bred forstand. Tyngdepunktet ligger på undersøgelse af bevægemønstre, på øvelsesbaseret genoptræning og på at opbygge styrke og udholdenhed i det væv, der er blevet overbelastet. Manuel behandling, udspænding og massage indgår ofte, men typisk som et supplement til den træning, du selv skal udføre mellem konsultationerne.
Hvornår giver hvad mening?
Forskningen på området viser, at både manuel behandling og træning kan give effekt ved almindelige rygsmerter, og at forskellen mellem metoderne ofte er mindre, end debatten antyder. Det, der betyder mest, er som regel, at du kommer i gang med at bevæge dig igen, og at behandlingen kombineres med aktivitet frem for hvile.
- Akut lås i ryggen eller nakken med nedsat bevægelighed: manuel behandling giver ofte hurtig lindring
- Tilbagevendende smerter gennem måneder: et træningsforløb er den bedst underbyggede vej
- Genoptræning efter en operation eller et brud: hører hjemme hos fysioterapeuten
- Behov for røntgen eller en egentlig diagnose: kiropraktoren kan henvise og vurdere billederne
- Sportsskader og belastningsskader: begge kan bruges, ofte i kombination
Tilskud og henvisning
Du kan gå til kiropraktor uden henvisning, og der ydes offentligt tilskud til en del af udgiften. Til fysioterapi kræver det offentlige tilskud som udgangspunkt en henvisning fra din egen læge, mens du frit kan gå til privat fysioterapi uden henvisning og selv betale. Mange sundhedsforsikringer og enkelte medlemsordninger dækker begge dele, og det er værd at undersøge, inden du booker et længere forløb.
Hvad kan du selv gøre imens?
Ved almindelige rygsmerter uden alarmsymptomer er det bedst dokumenterede råd at holde sig i bevægelse i det omfang, smerterne tillader det, og at undgå længerevarende sengeleje, fordi inaktivitet forlænger forløbet. Korte gåture, skift af arbejdsstilling hver halve time og let bevægelse af det ømme område er som regel bedre end fuldstændig aflastning. Smertestillende håndkøbsmedicin kan bruges kortvarigt, så du kan bevæge dig, men det bør ikke være det eneste, du gør.
Hvornår skal du kontakte lægen først?
Nogle symptomer skal vurderes af en læge, inden du starter manuel behandling. Det gælder ved kraftnedsættelse i et ben eller en arm, ved manglende kontrol over vandladning eller afføring, ved følelsesløshed i skridtet, ved feber sammen med rygsmerter, ved uforklaret vægttab og ved smerter, der er opstået efter et fald eller et traume. Det samme gælder, hvis du er i blodfortyndende behandling eller har kendt knogleskørhed, hvor manipulation skal tilpasses.
Denne artikel er alment oplysende og erstatter ikke en lægefaglig vurdering.