Grænsen mellem et vaneforbrug og et forbrug, der er blevet et problem, er sjældent skarp, og den flytter sig langsomt. Netop derfor er det de færreste, der oplever ét bestemt tidspunkt, hvor noget ændrer sig. Denne artikel handler om, hvad der kendetegner et skadeligt alkoholforbrug, hvilke tegn der er værd at lægge mærke til, og hvor man kan henvende sig i Danmark.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsen ændrede i 2022 sine udmeldinger, så de i dag lyder på højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag, og at man har den laveste risiko ved slet ikke at drikke. Anbefalingen gælder voksne, mens unge under 18 år frarådes at drikke alkohol, blandt andet fordi hjernen fortsat er under udvikling. En genstand svarer til cirka 12 gram ren alkohol, altså en almindelig øl på 33 centiliter, et glas vin på 12 centiliter eller fire centiliter spiritus.
Hvornår er et forbrug blevet et problem?
Afhængighed handler mindre om mængden end om, hvilken plads alkoholen har fået, og om hvor stor kontrol man reelt har. Følgende tegn er de, som fagfolk oftest spørger til.
- Trang, altså et stærkt ønske om at drikke, som fylder i tankerne
- Manglende kontrol over hvornår man stopper, når man først er begyndt
- Øget tolerance, hvor der skal mere til for at mærke den samme virkning
- Abstinenser som rysten, uro, svedeture, kvalme eller søvnbesvær, når man holder pause
- At forbruget fortsætter, selvom man kan se, at det skader helbred, arbejde eller relationer
- At andre aktiviteter fylder mindre, fordi alkoholen fylder mere
Genkender du flere af punkterne hos dig selv eller en pårørende, er det i sig selv en god grund til at tale med nogen om det. Der behøver ikke være tale om dagligt forbrug, og man behøver ikke at have mistet job eller familie, før det er relevant at søge hjælp.
Hvad gør alkohol ved kroppen over tid?
Et vedvarende højt forbrug belaster leveren, hvor fedtophobning over år kan udvikle sig til skrumpelever, og det øger risikoen for forhøjet blodtryk, for hjerterytmeforstyrrelser og for kræft i mundhule, svælg, spiserør, lever, tyktarm og bryst. Alkohol påvirker desuden søvnkvaliteten, selvom mange oplever, at de falder hurtigere i søvn, og det forstærker ofte de angst- og nedtrykthedssymptomer, som mange netop drikker for at dæmpe.
Hvor kan du få hjælp i Danmark?
- Din egen læge, som kan tage blodprøver, vurdere abstinensrisiko og henvise videre
- Kommunal alkoholbehandling, som er gratis og kan modtages anonymt, og hvor du ikke behøver en henvisning
- Alkolinjen på telefon 80 200 500, som er gratis og anonym rådgivning
- Anonyme Alkoholikere og Al-Anon, hvor sidstnævnte er for pårørende
- TUBA, som tilbyder rådgivning til unge, der er vokset op i hjem med alkoholproblemer
Er du pårørende, er det værd at vide, at du kan få hjælp for din egen skyld, uanset om den, det handler om, selv ønsker behandling. Det er en af de hyppigste misforståelser på området.
Vigtigt om at stoppe brat
Ved et stort og længerevarende alkoholforbrug kan det være farligt at stoppe brat uden lægelig støtte, fordi svære abstinenser i sjældne tilfælde kan give kramper og delirium. Er du i tvivl, om det gælder dig, så tal med din læge om en plan, inden du holder op. Det er ikke en grund til at lade være, men en grund til at gøre det med hjælp.
Denne artikel er alment oplysende og erstatter ikke en lægefaglig vurdering. Ved akut sygdom eller svære abstinenser skal du kontakte læge eller lægevagt.