KOL står for kronisk obstruktiv lungesygdom og dækker over en vedvarende forsnævring af luftvejene, som gør det gradvist sværere at få luften ud af lungerne. Sygdommen udvikler sig over mange år, og fordi kroppen tilpasser sig langsomt, forklarer mange de første symptomer med alder eller dårlig form. Det er en væsentlig grund til, at KOL ofte opdages sent, selvom en simpel undersøgelse kan stille diagnosen.
Hvad sker der i lungerne?
Ved KOL er der to processer i gang på samme tid. Slimhinden i bronkierne er kronisk betændt og hævet, hvilket indsnævrer luftvejene, og samtidig nedbrydes lungeblærernes vægge, så den elastiske kraft, der normalt presser luften ud, svækkes. Resultatet er, at luft bliver hængende i lungerne, og at brystkassen efterhånden står i en mere udspilet stilling, hvilket giver den karakteristiske åndenød ved anstrengelse.
Symptomer
- Åndenød, først ved anstrengelse og senere i hvile
- Hoste gennem måneder, ofte med opspyt om morgenen
- Hyppige og langvarige luftvejsinfektioner
- Hvæsende vejrtrækning og trykken for brystet
- Nedsat udholdenhed og efterhånden vægttab og muskelsvind
Årsager
Tobaksrygning er langt den vigtigste årsag og forklarer størstedelen af tilfældene i Danmark, og risikoen stiger med antallet af år som ryger. Passiv rygning, luftforurening og erhvervsmæssig udsættelse for støv, dampe og gasser bidrager, og en sjælden arvelig mangel på enzymet alfa-1-antitrypsin kan give KOL i en yngre alder og hos personer, der aldrig har røget.
Undersøgelse: spirometri stiller diagnosen
Diagnosen stilles med en lungefunktionsundersøgelse, en spirometri, hvor du puster så hurtigt og så længe du kan i et apparat. Målingen viser, hvor stor en del af din vitalkapacitet du kan puste ud på ét sekund, og er dette forhold under 70 procent efter indgift af luftvejsudvidende medicin, taler man om KOL. Sværhedsgraden inddeles derefter i stadier ud fra, hvor meget lungefunktionen er nedsat i forhold til det forventede for din alder og højde.
Behandling
Behandlingen tilrettelægges af lægen og hviler på fire søjler, som alle har dokumenteret effekt.
- Rygestop er den eneste indsats, der beviseligt bremser det fortsatte fald i lungefunktion, og effekten ses uanset hvor sent i forløbet man stopper
- Inhalationsmedicin udvider luftvejene og mindsker antallet af forværringer
- Lungerehabilitering med superviseret træning forbedrer gangdistance og livskvalitet, og der er god evidens for at træning virker, selv når lungefunktionen ikke ændrer sig
- Vaccination mod influenza og pneumokokker nedsætter risikoen for alvorlige infektioner
Ved fremskreden sygdom kan iltbehandling i hjemmet blive relevant, og den ordineres efter måling af iltindholdet i blodet.
Hvad kan du selv gøre?
Ud over rygestop er fysisk aktivitet det mest virksomme, du selv kan bidrage med, fordi musklernes kondition har stor betydning for, hvor meget åndenøden begrænser dig i hverdagen. Mange holder op med at bevæge sig for at undgå åndenød, og det starter en spiral, hvor konditionen falder yderligere. Sørg desuden for et tilstrækkeligt indtag af protein og energi, da vægttab og tab af muskelmasse forværrer prognosen, og lær de vejrtrækningsteknikker, som personalet i et rehabiliteringsforløb kan vise dig.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Få lavet en spirometri, hvis du er eller har været ryger, er over 35 år og har hoste, opspyt eller åndenød ved anstrengelse. Kontakt læge akut ved tiltagende åndenød i hvile, ved feber sammen med farvet opspyt, ved forvirring eller blålige læber, og hvis din sædvanlige inhalationsmedicin ikke længere hjælper. En forværring behandlet i tide forkorter forløbet betydeligt.
Denne artikel er alment oplysende og erstatter ikke en lægefaglig vurdering.