HPV-vaccinen indgår i det danske børnevaccinationsprogram og tilbydes gratis til alle børn, når de er fyldt 12 år. Vaccinen beskytter mod human papillomavirus, en meget udbredt virusgruppe, som overføres ved seksuel kontakt, og som er årsag til livmoderhalskræft samt til en del kræfttilfælde i skede, penis, endetarm og svælg. Vaccinen har været i brug i mere end femten år og er blandt de mest undersøgte vacciner overhovedet.
Hvad er HPV?
Human papillomavirus findes i mere end 200 typer, hvoraf omkring et dusin betegnes som højrisikotyper, fordi de kan give celleforandringer, der over år kan udvikle sig til kræft. Infektionen er så almindelig, at langt de fleste seksuelt aktive får den på et tidspunkt i livet, og hos hovedparten bekæmper immunforsvaret virus af sig selv inden for et par år. Hos en mindre gruppe bliver infektionen vedvarende, og det er dér, risikoen opstår.
Hvem tilbydes vaccinen i Danmark?
- Alle piger har været omfattet af programmet siden 2009
- Alle drenge har været omfattet siden september 2019
- Vaccinen gives, når barnet er fyldt 12 år, hos egen læge
- Påbegyndes vaccinationen før det fyldte 15. år, gives to doser med mindst fem måneders mellemrum
- Påbegyndes den senere, gives tre doser
- Der findes desuden tilbud til enkelte grupper med særlig risiko, som lægen kan oplyse om
Vaccinen virker bedst, når den gives før seksuel debut, fordi den forebygger nye infektioner og ikke behandler en infektion, man allerede har. Det er baggrunden for, at alderen er sat til 12 år.
Hvad viser dokumentationen?
Effekten er fulgt i store registerstudier fra netop de nordiske lande, hvor man kan følge hele årgange over tid. Et svensk studie offentliggjort i New England Journal of Medicine i 2020, som fulgte knap 1,7 millioner kvinder, fandt en markant lavere forekomst af livmoderhalskræft blandt vaccinerede, og den største reduktion sås hos dem, der blev vaccineret inden 17-årsalderen. Tilsvarende har man i flere lande set et kraftigt fald i de svære celleforandringer, som går forud for kræft, og i forekomsten af kønsvorter.
Bivirkninger og sikkerhed
De almindeligste bivirkninger er lokale og kortvarige, nemlig ømhed, rødme og hævelse på indstiksstedet, og desuden ses hovedpine, træthed og let feber i dagene efter. Besvimelse i forbindelse med selve stikket forekommer hos unge, som ved andre vaccinationer, og derfor anbefales det at sidde ned i et kvarter efter vaccinationen.
Sikkerheden er undersøgt i meget stort omfang, blandt andet i danske og svenske registerstudier med flere hundrede tusinde vaccinerede, og disse studier har ikke kunnet påvise en øget forekomst af de tilstande, der har været rejst mistanke om i den offentlige debat. Både Det Europæiske Lægemiddelagentur og Verdenssundhedsorganisationens vaccinesikkerhedsudvalg har gennemgået materialet og fastholder, at fordelene klart overstiger risiciene.
Screening skal fortsætte alligevel
Vaccinen dækker de hyppigste, men ikke alle højrisikotyper, og derfor skal vaccinerede kvinder fortsat deltage i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft, som i Danmark tilbydes fra 23-årsalderen. Screening og vaccination supplerer hinanden, og det er kombinationen, der giver den bedste beskyttelse.
Hvornår skal du tale med lægen?
Tal med din egen læge, hvis dit barn ikke har fået tilbuddet eller kun har fået første dosis, hvis dit barn har en kronisk sygdom eller et svækket immunforsvar, eller hvis der tidligere har været en kraftig reaktion på en vaccine. Er du selv ældre end programmets aldersgrænse og overvejer vaccination, kan lægen vurdere, om det er relevant i din situation, og oplyse om egenbetaling.
Denne artikel er alment oplysende og erstatter ikke en lægefaglig vurdering.