HPV-vaccination anbefales.

Både drenge og piger tilbydes HPV-vaccination som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Tilbuddet gælder for

  • Piger og drenge fra de er 12 år og ind til de fylder 15 år

Blandt mænd kan HPV give analkræft, peniskræft og mundsvælgkræft.       Med HPV-vaccination kan vi undgå 85 % af alle tilfælde af analkræft og 90 % af alle tilfælde af kønsvorter. HPV kan også give kræft i mundsvælget og penis, men vi ved ikke, om HPV-vaccination beskytter mod disse kræftformer.

HPV hos kvinder kan give livmoderhalskræft. Det er derfor vigtigt, at pigerne får vaccinen så tidligt, at de er fuldt beskyttet, før de bliver udsat for risiko for smitte med HPV-virus ved seksuel debut. Årligt rammes cirka 375 danske kvinder af livmoderhalskræft, og cirka 100 dør af sygdommen. Omkring 45% af livmoderhalskræftpatienter er yngre end 50 år på diagnosetidspunktet

HPV kan også give kønsvorter. De er ikke farlige, men kan være meget ubehagelige. Hvert år behandles 8.000 drenge og mænd for kønsvorter i Danmark.

HPV vaccination redder liv.